Hvem sætter standarden ??

Godmorgen 

Et par grønlandske slædehunde i Grønland.

Jeg har før på disse sider fortalt at jeg ikke mente at ordet Grønland burde indgå i navnet på den ”Euro-version” man i kennelklubberne arbejder efter. Dette lille skrift er en samling ”skud fra hoften” synspunkter som forhåbentlig kan forklarer hvorfor jeg har denne opfattelse..
Se beskrivelse af EURO version standarden her.
Denne hjemmeside beskriver ganske fint baggrunden til standarden og hvilke hunde der ligger til grund for denne beskrivelse. På samme www kan også læses at Dansk Kennel Klub nu har ændret standarden således at blå øjne og ”hængeører” er diskvalificerende fejl! Begge dele skulle eftersigende kunne ses på slædehunde i Grønland!!!!! 
Blå øjne har jeg aldrig set, men knæk- og hænge øre findes da. En af mine tidligere hunde havde rent faktisk knæk/hængeører.

For 50 år siden kan jeg godt forstå fornuften i at forsøge at bevare den nordiske standard ved beskrivelser og stamtavler da det dengang var langt mere besværligt at lige hente et par hunde på Grønland. I Norge blev hundene for øvrigt dengang benyttet som arbejdshunde, hvor man satte pris på netop de kvaliteter man kan finde i den Grønlandske hund, og af den grund ikke ønskede anden rase indblandet– A logiske årsager tror jeg aldrig at hundene i Danmark har været andet end hyggehunde
Gennem tusindvis af år har det i Grønland været et større problem at få tilført nyt blod end at få ødelagt avlen af uønsket blod. Den meget spændende historie om at man hos polareskimoerne lader tæver parer med ulve for at tilføre nyt blod rejser jo unægtelig et interessant spørgsmål. ”De hvalpe som bliver født som afkom efter sådan en parring er de ikke 100 procent ægte grønlandske slædehunde” ????  Det må de da være !! Og det er ikke blot en god historie - Der bliver stadig blandet ulve ind i hundenes blodlinier på Grønland.

Var det en ide at spørge grønlænderen om hans mening om omkring hvordan standarden for hans tidligere livsgrundlag skulle fastsættes. Svaret burde selvfølgelig være ja men det er desværre nød til at være et ”nej”! for de ville aldrig kunne blive enige.
Da 70 - 80 % af hundene i Qaanaaq området midt i firserne døde på grund af sygdom var der udover at give økonomisk støtte også tale om sende hunde fra Vestgrønland nordpå, men her betakkede polareskimoerne sig. De mente ikke at de kunne bruge de mærkelige hunde som fandtes i Disco og Uumanaq området. Om det er indflydelse fra ulven, tiden eller hunde fra Canada der har givet polareskimoerne deres opfattelse af hvordan en rigtig hund efter deres mening skal se ud er egentlig ligegyldigt, det er blot et fint bevis på at hundene ikke er ens..

Sprite 

Sprite - Med knækøre som han beholdt som voksen.
Alt er så simpelt for amatører og når det drejer sig om grønlandske slædehunde er eksperterne de grønlandske fangere og resten af os er blot nogle uvidende amatører. Og netop fordi eksperterne ikke har været med i beslutningen har det været muligt at fastsætte en standard for en grønlandshund. Værdien er blot så derefter.
Hvad med at vi her i Danmark beslutter os for at sætte standarden for zebraer? Der findes nogle fine eksemplarer i landets dyreparker. Skørt ja - men stort set det samme - Den evolutionære ændring som der foregår hos zebraen i Afrika går sine egne veje og kan ikke fastlægges / styres fra noget andet sted. Udover den evolutionære ændring af hunden i Grønland er den selvfølgelig voldsomt påvirket af fangeren og hans ønsker til hvordan en hund bør være. Sådan er det og sådan bør det være!

Mine egne to ”gamle” hanhunde der er importeret fra Grønland er som sagt et godt eksempel på hvor forskellige ægte hunde kan være. Begge har et udseende som sikkert kunne accepteres efter Euro-standarden, men den største forskel ligger nu også i deres sind.
Balto :. Med den i øvrigt ringe forudsætning jeg har for at kunne sætte mig ind i ”standarden” vil jeg mene at Balto nok er noget af indbegrebet for hvordan man her i Skandinavien ønsker at en grønlandshund skal se ud. Han er nem at få til at gøre som man ønsker. Han fungerer perfekt sammen med vores børn som får lov til at kører med ham alene. Hvis det ikke var fordi han er en pokkers jubelpisser hver gang nogen kommer og snakker med ham ville han med sit rolige væsen være en alle tiders hund at have inde i huset. Han er meget tolerant overfor de andre hunde i gården og der skal meget til før han maner sig op til at sætte dem på plads. Fremmede hunde er han glad for at møde.
Salik : En noget langbenet hund som godt kan optræde lidt reserveret overfor mennesker. Overfor de andre hanhunde er han barsk og uddeler tæsk så snart han kan finde den mindste årsag. Da han ryger lige i hovedet på fremmede hunde, hvis de spiller det mindste op til ballade, er han ikke en hund som jeg tør lade mine børn bruge. Saliks meget stærke psyke gør at hvis han kom i de forkerte hænder kunne han godt få den skøre ide at ville dominerer mennesker såvel som hunde.

Hyggehund 

Balto - En rigtig familiehund.

Hvem af de to ville være bedst egnet til avl ?

  • I Danmark tror jeg langt de fleste ville vælge Balto da han har det perfekte udseende og en familie hunds temperament.

  • I Grønland vil det i langt de fleste tilfælde ganske enkelt være den stærkeste der vinder retten til parring. I de tilfælde hvor en hund skulle udvælges til parring ville resultatet blive det samme, for fangeren ville vælge Salik.

Hvis min tese er korrekt er det jo så indlysende at der her er noget af et dilemma!

Jeg mener at kunne læse mellem linierne at der herhjemme i norden faktisk er ved at være en opfattelse af at deres kontrollerede avl er bedre end den ”tilfældige” parring der foregår i Grønland hvor man jo ikke har nogen garanti mod indavl.
Ak ja hvad skal man mene om det?
Jeg mener at dem med den opfattelse tager sig selv alt for højtideligt og totalt mangler ydmyghed og respekt. Manglende ydmyghed for den realitet at disse hunde har eksisteret i tusindvis af år med eller uden indavl, og manglende respekt overfor de mennesker som har levet med disse hunde i umindelige tider.
Det er mit indtryk at indavl faktisk ikke er et så stort problem hvis man lader hundene finde ud af det selv – Kan det være fordi at de grønlandske slædehunde, modsat de degenererede hunde man kan finde i kennelklubberne, er så sunde at de selv ved hvor det er lovligt at parre sig og hvor det ikke er. (Dette princip virker også fint hos zebraen)
Men dem der tænker således er jo også kun amatører.

At få racegodkendt en hund der er nykommet fra Grønland kan kun lade sig gøre hvis den opnår en placering på en dansk udstilling, derved siger kennelklubben indirekte at en ublandet hund fra Grønland ikke er lige så Grønlandsk som en "indavlet/fremavlet" hund fra Danmark !!

Svipper 

Født på Grønland
Opvokset på Grønland
men er det en "ægte" Grønlandshund ?

Man kunne gå så vidt til at sige at ikke engang de 8 ugers hvalpe vi tager med hjem direkte fra Grønland nødvendigvis bliver til ægte grønlandshunde / grønlandske slædehunde. I Grønland er det et faktum at man ikke beholder de 6 – 7 måneders hvalpe som ikke har evnerne. De hvalpe vi tager med os til Danmark vil aldrig blive udsat for samme ”test” kriterier og derved risikere vi at videreføre gener som ikke ville blive værdsat på Grønland. Det er ikke til at komme uden om at det er den grønlandske fanger, med hans nedarvede viden omkring dette emne og barke metoder der har gjort og stadig gør den grønlandske slædehund til hvad den er i dag. Kvaliteten af det avls arbejde som foregår på Grønland vil aldrig kunne efterlignes af opdrættere på vores sydlige breddegrader da de ganske enkelt står med helt forkerte værktøjer for at kunne udføre dette arbejde. Regler og standarder vil ikke kunne råde bod på den manglende erfaring. Hvor meget erfaring kan man forlange at en udstillingsdommer (fra feks. Italien eller England) kan have omkring grønlandske slædehunde. Af de 9 hunde jeg har i øjeblikket er der faktisk 2 som jeg ikke mener er gode nok til at benyttes til avl. Den ene er på trods af at den er hentet på Grønland, har et vidunderligt væsen, samt et ydre der sikkert er meget nær en ”ideal” hund så mangler den lige det gen som får en rigtig grønlandsk slædehund til også at ligge fremme i selen efter 10 timers arbejde. På Grønland ville han blive aflivet da han er for doven – I Danmark kunne han måske gå hen og blive Superstar og far til mange fremtidige danske grønlandshunde! Der er noget der ikke stemmer her!

Hvorfor er der stadig så meget fokus på alt det papirarbejde? 
Der er masser af virkelig ægte grønlandske hunde at hente / importerer fra grønland og det kan faktisk gøres til samme pris.
Der er ikke behov for nogen her i Europa til at opretholde standarden - det klarer de helt fint i Grønland.
Er det fordi at man bedre kan forlange en høj pris for hvalpene når papirerne er "i orden"?
Jeg kender ikke personligt nogle ejere med kennel opdræt af grønlandshunde og kan af den grund ikke udtale mig specifikt, men jeg har mødt opdrættere af andre raser hvor prisen bestemt er en vigtig faktor. Jeg har mødt hundeejere med kun et par hunde som har fået kennelmærke fordi - Citat begynd "For så kan man forlange det mere for sine hunde" citat slut. Hunde er en kæmpe forretning så det må nok betegnes som naivt at tro at det økonomiske ikke spiller en rolle. Måske er det også af økonomiske årsager at man ”hos os” lader tæven beholde alle de hvalpe der fødes, mens man i Grønland kun lader 2- 5 overleve. At man på Grønland ikke lader alle hvalpe i et kuld overleve gør de resterende hvalpe stærkere (få stærke i stedet for mange svage).
 

Det er helt op til den enkelte læser at konkludere på følgende faktum.

  • I Grønland er det at holde hunde forbundet med fangst og en 100 procent mandsdomineret aktivitet. Den enkelte fanger er uhyre kræsen med hvordan hans hunde skal fungere og har en helt klar opfattelse af hvordan netop hans hunde skal være i det ydre. Der findes ingen papirer på disse hunde. Selvom det havde været lovligt at indføre højt præmierede skandinaviske hunde til Grønland er det tvivlsomt om man kan finde en fanger der overhovedet ville være interesseret.

  • I nord Skandinavien hvor grønlandshunde enkelte steder stadig benyttes som arbejdshunde (nu mere og mere til turist kørsel) er det stort set som i grønland stadig en mandsdomineret verden. Et spand opbygges ved at man avler på hunde med gode arbejdsegenskaber. Hunde med stamtavler er da OK men ikke nogen nødvendighed.

  • I Danmark holdes udelukkende grønlandshund for hyggens skyld. På nettet er den dominerende aktivitet udstillinger og dette er helt klart en kvinde domineret verden.

men når hundepisken skiftes ud med en kam er jeg bange for at kriterierne også ændres og til sidst er der ikke mere Grønland i en grønlandshund end der er italiener i italiensksalat.

I realiteten er den hund man i Norden kalder ”Grønlandshund” en norsk rase som intet har at gøre med hvordan slædehundene er på Grønland i dag. Standarden er grundlagt i Norge for nu mange år siden ud fra de hunde man arbejdede med dengang. Avlsarbejde er fortsat uden at der er blevet skelet til hvordan hundene på Grønland var dengang og siden har udviklet sig.
På nettet kan man finde information der fortæller at de importerede hunde fra Grønland sammenlignet med ”euro versionen” er vanskelige og aggressive. Jeg tror man skal være meget varsom med at konkludere om denne påstand er sand eller falsk ud fra nogle enkelte endivier, men hvis der skulle være noget om snakken beviser det jo i sig selv at det nordiske avlsarbejde har skabt en hund der også i sind afviger fra de hunde som findes i hundens eget land – Grønland.

Når værdien af den nordiske grønlandshund som trækhund i dag samtidig er noget tvivlsom kan man godt konkludere at der faktisk er tale om at der er to forskellige ”raser”.

En Grønlandsk Slædehund er til de mennesker der kan leve med de variationer der er indenfor denne rase, men som sætter pris på hundens kvaliteter den har med sig fra Grønland. Og som kan leve med de vanskeligheder der måske er ved denne hund sammenlignet med den "afrettede" nordiske version.

En Grønlandshund er til dem der vil have en ”ægte” hund med stamtavle og hele baduljen. Det er en hund der, sikkert er vokset op i familiære omgivelser, af sind, evner og ydre blevet en neddroslet slædehund, men en god familie og udstillingshund.

Baseret på dette kan jeg konkludere følgende.

  1.  jeg har grønlandske slædehunde og ikke ”grønlandshunde”

  2. en grønlandshund er i dag mere er en udstillingsdukke end en egentlig trækhund.

  3. at hvis jeg skal ud og søge nyt blod bliver det fra hunde som jeg selv eller andre har hentet på Grønland.
     

Det  kan faktisk undre mig at det overhovedet er muligt at få ”typegodkendt” en hund fra Grønland hvis både sind og udseende kan være så forskelligt fra den officielle euro version af grønlandshund.

Det undrer mig at man advarer kommende hundeejere mod at tage hunde med hjem fra grønland med den begrundelsen at den grønlandske slædehund er et flokdyr! Hvad er forskellen på en hund der bliver hentet direkte fra Grønland og den man køber i en nordisk kennel? Er den gamle norske udgave af grønlandshunden da ændret så meget at denne ikke længere har en stærk flok mentalitet?

Det undre mig at der i standarden (FCI 274) faktisk står Anvendelsen = Slædehund.! Betegnelsen slædehund gælder for hundene på Grønland, men da ikke for 95 % af de hunde som i norden går under navnet grønlandshund.